mandag den 8. november 2010

Taknemmelig

* Jeg er taknemmelig for gode venner. For deres støtte og opbakning. For deres villighed til at investere tid og interesse i vores familie.

* Jeg er taknemmelig for årstiderne. Fordi jeg bor i et land, hvor jeg virkelig kan nyde alle aspekter ved Guds vidunderlige skaberværk.

* Jeg er taknemmelig for min køkkenmaskine, som jeg har arvet fra min svigermor. For den tid jeg sparer ved at kunne bruge den og fordi det betyder, at jeg har endnu mere tid til at lave endnu mere og flere ting i mit køkken!

søndag den 7. november 2010

En anelse forsinket...men dog stadig taknemmelig!

Hmm...måske jeg tog munden for fuld, da jeg sagde, at jeg HVER dag indtil Thanksgiving ville skrive tre ting jeg var taknemmelig for...men ikke desto mindre er der her tre ting til...

*Jeg er taknemmelig for min pude og dyne. For min seng og fordi jeg kan lægge mig trygt til at sove hver eneste aften (det er desværre ikke min seng på billedet...)

*Jeg er taknemmelig for vores familie-søndags-middage - for den fælles passion vi deler for mad og desserter og fordi, at man godt må eksperimentere (også selvom det nogle gange går galt) og at man stadig kan være elsket!

* Jeg er taknemmelig for, at jeg rent instinktivt er udrustet med lysten til at hjælpe dem omkring mig, når det er muligt for mig. For at jeg er blevet opdraget til altid at række ud og give et nap med, der hvor jeg kan.

fredag den 5. november 2010

3 hurtige

* Jeg er taknemmelig for min nye bog 'Den levende familie'. For den indsigt og forståelse det giver mig at holde mig nogenlunde opdateret på det område, til trods for at jeg går hjemme og derfor skal skrabe en masse motivation sammen for ikke at sumpe hen i forglemslen.

* Jeg er taknemmelig for, at jeg har mulighed for at gå til akupunktur hver uge, for at dulme mine bækkensmerter, for at det hjælper og lindrer og for at det altid, på mærkværdig vis, altid løser sig at finde pasningsmulighed for Afeline og kørelejlighed for mig!

* Jeg er taknemmelig for, at jeg har indkøbsmuligheder tæt på og at jeg derfor kan gå i min fars fodspor og være en rigtig tilbudhaj uden at skulle køre/gå land og rige rundt, men at jeg har det hele inden for en radius af 100m - det finder man hurtigt ud af er en kæmpe velsignelse, når man har meget svært ved at gå (man får pludselig også en nyfunden respekt/medfølelse for de mennesker, der går langsomt over vejen fordi man selv er i samme båd!)

torsdag den 4. november 2010

Thanksgiving - taksigelse

Jeg ved godt, at Thanksgiving først er d. 25.november, men for ligesom at varme lidt op til det, og for at følge en vens opfordring, vil jeg egentlig gerne hver dag de næste 3 ugers tid gøre opmærksom på 3 ting, jeg er taknemmelig for i mit liv (i vilkårlig rækkefølge) - og det burde ikke være så svært!

* Jeg er taknemmelig for min mand, for det eksempel han er for mig og vores datter. For at han hver dag tager på arbejde for at forsørge sin familie og at han gør det uden at beklage sig. For at han er tjeneste- og samarbejdsvillig. Og selvfølgelig mest af alt for den kærlighed han viser mig hver eneste dag, både i ord og handling.

* Jeg er taknemmelig for min datter. For den glæde hun bringer i vores liv. For den naturlige empati hun har overfor mennesker. For hendes villighed og tålmodighed til at lære. For hendes evne til at kunne udtrykke sig. For hendes måde at vække mig på om morgnen, når hun kravler op i vores seng, lægger sig ved siden af mig, lægger armen omkring mig, kigger mig ind i øjnene og hun siger 'mor, jeg elsker dig bare, og du er min rigtig, rigtig, rigtig gode ven'.

* Jeg er taknemmelig for, at vi har så dejligt et sted at bo (kælderen). For at vi kan være inden for gåafstand af næsten hele vores familie. For at vi har et velfungerende hjem, med mange af de ting vi har brug for, og en (stor) håndfuld af de ting, vi ønsker os. For at vi er kreative, så vi kan få vores familie til at fungere på de kvadratmeter, vi har til rådighed.

onsdag den 3. november 2010

En spontan tur i Zoologisk Have

Ja, i går besluttede jeg lige med ½ times varsel, at vi skulle tage et smut til Zoologisk Have. Jeg har et årskort, så det er jo bare med at bruge det! Jeg pakkede pigerne sammen, som ikke var helt samarbejdsvillige, men vi kom da ud i klapvognen med madpakker og alt det andet, og så hoppede vi på bussen. Vi skulle med to busser, og jeg må sige, at jeg trods alt var ret stolt af pigerne, som jo bare sad i deres klapvogn og måtte kigge ind i en væg - de klarede det lige med lidt hjælp fra nogle pebernødder! Afeline har været der nogle gange, så hun kender efterhånden stedet og blev helt ekstatisk, da hun kunne se indgangen og prøvede febrilsk at fortælle Freja, at nu var vi her, og nu skulle vi ind og se dyr. Det skal lige siges, at de hele vejen derind i busserne underholdte de omkringsiddende folk med, hvad dyrene i Zoologisk Have nu sagde (nogle lidt mere højrøstede end andre!). Men vi kom ind og vi tullede lidt rundt i haven, mens vi spiste vores medbragt madpakker. Af sikkerhedsmæssige grunde (både for dem og mig) sad de i klapvognen det meste af tiden, men der var dog steder, hvor jeg turde slippe dem løs. 

Ud over løverne, som var de første dyr vi så i haven, så genkendte Afeline kamelerne med det samme, så dem måtte vi lige hen og sige pænt goddag til. De lå vist og gnaskede i et stykke træ, men pigerne syntes, at det så ud som om de kyssede!

De to glade piger, der lige har konstateret, at nu var de endelig kommet ind til dyrene.

Her er vi ovre ved noglr af aberne. Der var en, som er den de sidder og kigger hen på, der simpelthen skreg i vildensky (en edderkoppeabe). Vi blev enige om, at det nok var fordi, at det regnede lidt og at den hellere ville have solskinsvejr. Men udover det hysteriske anfald aben havde, så var den sjov at kigge på, fordi den svang sig af sted og brugte både arme, ben og hale.



Efter at have kigget lidt på pingvinerne, så vi søløverne - og vi kom  lige til fodringstid. Vi fik en god plads, så pigerne kunne stille sig op i klapvognen og få et rigtig godt udsyn.

Her er vi inde i det nye elefanthus, som bare er et hit. Man kan lave alt muligt derinde, trykke på knapper, veje elefantlort, røre ved snabler og se hvor mange, der til af én for at veje det samme som en elefant (4000kg). Afeline elsker det, Freja var lidt mere tilbageholden - jeg tror, at alle lydene skræmte hende lidt, og hun ville bestemt ikke røre ved elefantens snabel, men hun klarede det trods alt og vi kom da ud i levende live, så vi kunne se de rigtige elefanter, der var udenfor!

Her står afeline og rører ved elefantens snabel - lige forinde har hun sagt til Freja, at hun ikke skal være bange, det er jo bare en dukke!

Her kunne man komme trækugler ind i elefantens mund - det var vist noget med, hvor meget den spiste og hvordan det fungerede...

Tigrene var næste stop, som pigerne havde talt om hele vejen. Vi var heldige for de var alle fire ude og de gik sørme også rundt. Så dem var de også helt facinerede af!




Den lille tapir - jeg ved ikke hvorfor, men jeg har tid syntes, at den var så sød - jeg tror måske en gang jeg har haft en børnebog om en tapir...hmm eller var det en kapivar eller en okapi?!

Så kom vi ind til de store aber - vi måtte lige vente lidt på, at de store skolebørn forduftede, så vi ikke blev fuldstændig tromlet rundt.  Men vi kom derind og havde det stort se for os selv i ret lang tid - det nød pigerne, for så kunne de løbe lidt rundt. De var ved at gøre rent i de to første rum, så alle aberne var samlet i det sidste store legerum. Det havde pigerne en del sjov ud af. Her står de oppe ved vinduet ind til aberne - de var ret modige, for det føltes som om man selv var derinde, når man stod sådan!





Her har vi så de to piger, der har gang i en eller anden form for skubbe-løbe-leg. Jeg fik ikke helt fat i, hvad de egentlig lavede, men de havde det sjovt. Det eneste jeg rigtig fattede var, at de løb rundt om en skive agurk...