Jul med gaver og fyldte maver - og matchende tøj!

Julen blev fejret hos mine forældre i år (Leit'erne) - en skøn aften i vidunderligt selskab, med masser af mad, hygge og gaver. Desværre har jeg ike fået overført billederne fra min mor endnu, men jeg kan da smide et par billeder op fra vores lille tur i Tivoli lillejuleaften og et 'før-det-hele-går-i-gang'-billede af pigerne i deres juletøj!

Last Christmas

På min kære nieces forespørgsel vil jeg nu uploade et lille videoklip af Otilia, som lige er blevet 11 måneder. Hun både går, synger og danser til intet mindre ende den legendariske juleklassiker 'Last Christmas'...se venligst bort fra mærkelige udbrud fra moderen og det ikke helt pletfri hjem ;)

Klar, parat....JUL!!!

Så er julemåneden skudt i gang med gran, nisser, julemænd og julemad, gaveindkøb, kalenderlys, julekalender, julekonfekt, julesange og en vidunderlig masse mere!

For første gang i år har vi fået vores helt eget lille juletræ. Dem som kender vores boligsituation ved, at det ikke er plads, vi har for meget af, men med lidt snilde og omrokering, fik et fint lille juletræ ærespladsen i hjemmet! Jeg ville ønske, at jeg havde et bedre kamera, for det fanger ikke tilnærmelsesvis hyggen eller det rigtige lys eller noget, men jeg vil da gerne dele lidt af vore hygge med jer aligevel ;)

Græskar-mania i Tivoli

Traditionen tro var vores lille familie en tur i Tivoli i forbindelse med deres Halloween-tema. Vi havde egentlig inviteret nogle venner med, men de var desværre forhindret i at gøre os selskab. Så vi besluttede, at vi ville lave en hel dagsudflugt ud af det, nu hvor vi endelig skulle ind til byen.

I lørdags tog vi en bus herfra kl. 10, skiftede til metroen og landede inde på Kgs. Nytorv en halv time efter. Vi syntes selv vi var ret modige, eftersom vi slæbte vores to små øgler med ind i byen i efterårsferien på en lørdag. Men det skulle vise sig,  at det slet ikke blev så slemt, som man kunne have frygtet!

Vores hjul på dobbeltklapvognen trængte til lidt luft, så vi skulle lige finde en cykelhandler, der kunne supplere os med lidt guf til hjulene - og det fik vi også gjort uden problemer!

Vi startede ud med en tur i Magasin Du Nord - op i bolig- og køkkenafdelingen (go figure!). Vi kom til min overraskelse meget nemt derop - jeg synes altid, at der er problemer med at komme med elevatoren derinde. Nå, men efter at have kigget rundt, set tilbudene og revet os i håret over hverken at have plads eller penge til alt det, vi ønsker os, skulle vi videre. Og nedturen (eller manglen på samme) kom til lat tage lidt mere tid end forventet. Jeg tror vi ventede i hvert fald 15min., hvor vi bare så elevatoren køre forbi os, standse og lukke en halv person ud, standse igen og tage en halv person med igen...hmm, men jeg må sige, at jeg var ret overrasket over, hvor lidt det gik mig på, lige indtil der var en eller anden kvinde, der ikke kunne finde ud af køre sin fine, lille, dyre barnevogn helt ind i elevatoren så vi kunne være der. Aargghh - og først der går det op for mig, er der på et stort skilt, lige ved siden af elevatoren står, at de er en anden elevator lige rundt om hjørnet!

Den var helt fri og vi kom ned på nul komma fem. Nå, men så ved vi da det til en anden gang ;)

Så smuttede vi hen til KOK (kunst og køkkentøj), som jo var vores egentlige første destination, for at købe nogle forsyninger til vores kage-bage entusiast (læs: os begge!) og vi skulle også købe en gave til svigermoderen min. Det fik vi ordnet ret smertefrit - Afeline syntes det var vildt fedt at gå rundt og kigge på alle maskinerne, potter og pander, kageforme, chokoladeforme, udstikkere og alt det andet guddommelige køkkenudstyr, og Otilia hang bare på armen og suttede lidt på sin finger. Vi fik købt det vi skulle, og da vi kom ud fik Otilia lige lidt mad (jeg sad på en trappesten inde i Bernikow Gården og ammede, faktisk ret hyggelig og meget uforstyret!)

Så daffede vi over til 'quote', der ligger på Kgs. Nytorv, hvor Hanni arbejder, og lur mig om han ikke var på arbejde! Vi blev i sand Hanni-stil straks beordret på frokost, så vi sad i det smukkeste solskin og spiste frokost - tusind TAK Hanni!

Nå, nu var vi jo allerede fyldt med oplevelser, men det som vi jo egentlig var kommet derind for, manglede vi jo stadig. Afeline fik faktisk først at vide, da vi gik fra Hanni, at vi skulle i Tivoli, så I kan jo nok forestille jer hendes begejstring!

Det var en skøn oplevelse at have de to poder med. Vi købte ikke turpas, men var 'bare' derinde på en kigger - vi har sølvkort derind til, så indgangen er gratis for os!

Vi fik set alle de mange græskar, de fine udstillinger, de små hyggelige butikker, spist churros med kanelsukker og soft ice, leget alle de steder, hvor det ikke kostede noget - prøv I lige at fortælle en fartdjævel som Affi, at vi ikke er herinde for at prøve ting, når Odinekspressen suser hen over hovedet på n...hun er jo VILD med de der forlystelser, men hun klarede nu´'afvisningen' fint! Jge fik også en gratis 'hand scrub', så jeg fik helt silkebløde hænder - det eneste jeg skulle gøre var at lytte til mandens salgstale, som han selv sagde, men hvad gør man ikke for bløde hænder!

Så fandt vi også ud af, hvad Afeline ønsker sig til jul, altså ud over den der gravemaskine med førehus og sele (en rigtig en af slagsen). Hun ønsker sig en xylofon! Så nu må se, om det bliver en selvbygger eller om vi kan få fat i en vaskeægte en af slagsen - til en fornuftig slat penge!

Både Tanni og jeg var enige om, at det bare havde været en rigtig god dag og at der helst ikke måtte gå så længe mellem disse dejlige oplevelser - bare som vores egen lille familie!

En brugt frugtplukker

I forbindelse med den høstfest, som Nataniel og jeg er i færd med at planlægge for 100+ mennesker på fredag, havde jeg gennem lidt research fået fingrerne i nogle skønne pyntegræskar til en lille slat penge OG nogle gratis pluk-selv-æbler.

Begge dele lå nede forbi Roskilde, så da vi havde en bil til rådighed over weekenden, tog vi ud på en lille familieudflugt - noget meget tiltrængt! Det stod selvfølgelig ned i stænger, men vi havde bevæbnet os med regntøj og gummirøjsere (dvs alle undtagen Tanni, mere følger om det senere).
Vi kørte da Otilia skulle have sin første lur tidligt på formiddagen og så drog vi ellers afsted med en pakket madkurv. Vi slog først et smut forbi pyntegræskarerne, som var pakket fint til os, så de skulle bare smides ind bag i bilen. Der stod så tre store kasser, som jeg så  måtte side med på skødet, mens vi begav os af sted til vores næste destination. Men det betød bare, at jeg fik lidt våde bukseben...hmm, hvad gør man ikke i den gøde sags tjeneste ;)
Det eneste jeg havde fået at vide om dette pluk-selv-sted var, at det lå på en campingplads. Hmm, tænkte jeg, men det jo gratis. Vi kom frem - og det ØSregnede. Det viste sig så, at hele campingpladsen simpelthen har til huse på en gammel frugtplantage. Så der var frugttræer over det hele.
Vi fik spurgt en af fastliggerne om, hvor han ville anbefale, at det var bedst at bruge sine kræfter. Vi fik anvist et sted, hvor træerne var pakket med æbler - og så var hans så flink at finde et meget smukt redskab frem, som han stillede til vores disposition - en frugtplukker. Ahh, alle de år med den velkendte remse "jeg plukker frugt med en brugt prugtplukker" gav lige pludselig så meget mere mening  ;)
Nå, men da det stadig regnede, så kom Otilia ind på maven af mig og kunne delvist søge ly og varme under min regnfrakke - og jeg under træerne. Afeline havde sit eget rengtøj og far, ja, han havde hverken regntøj eller gummistøvler på. Så han blev lidt våd, faktisk ret meget, men det gjorde nu ikke så meget...han havde jo sin frugtplukker. Vi var alle med til at samle æbler sammen og vi fik da også to store kasser fyldt med dejlige, midtsjællandske æbler!
Da vi havde plukket æbler nok til at fylde bilen, hoppede vi ud af det våde tøj og ind i den tørre bil, hvor vi fik en velfortjent frokost. På vejen hjem var begge børn eksemplariske - Otilia sov og Afeline prøvede så godt hun kunne ikke at vække hende...det meste af tiden!
Lige som en lille fodnote kan nævnes, at vi stort set var ved at løbe tør for benzin. Lampen havde tilsyneladende lyst siden før vi ankom til frugtplantagen, så da vi nåede til heleskinnet til Herlev tænkte vi, at det nok var tid til at få lidt benzin på, så vi kunne trille hjem til Gladsaxe uden at skulle køre tør!
En skøn dag, der endte med, at vi kom hjem og varmede os foran brændeoven og hyggede videre! Ahh....!

 Læg mærke til Tannis salige smil - lige bag frugtplukkeren!

 En lidt bøvet mor at se på - men det regnede jo! Tille fik vist lidt regn i hovedet her - jeg prøvede at dække hende til med et håndklæde...haha, nød lærer nøgen kvinde...;)

 In action!

 Der skulle jo smages på sagerne.

 Jomfru MaOtille

 Her er det TAnni man kan ane i baggrunden. Det var ellers lige belvet opholdsvejr, men som han skulle hen til bilen og hente en kasse mere, så begyndte det jo igen...vi stod i ly under et træ!

En lidt våd Affi - men det tog hun nu fint - hun er jo vant til det som et skovbørnehavebarn!

Garhøj revisited

Lidt historie om en lille høj med stor betydning:
Garhøj (Garhøi) er en lille rundhøj og et begravelsessted fra bronzealderen (1700 til 500 f. Kr.). Garhøj blev fredet i 1938
Nationalmuseet skriver i 1898:
"En rund Høi "Garhøi", 18 Meter i Tv. 3,20 M høi. Næsten det halve af Høien mod Nord afgravet."
Garhøj har en noget anden historie end de øvrige gravhøje, idet højen og dens omgivelser i 1920-erne blev ændret til et mødested i forbindelse med borgernes aktiviteter. De samvirkende Grundejerforeninger arrangerede Sct. Hans- og sommerfester på pladsen ved Garhøj og ændrede i den forbindelse selv højen ved at indbygge en talerstol i kampesten.
Stedet blev brugt til mange aktiviteter, både kunstneriske og mere folkelige. Der var optræden af lokale kunstnere og den landskendte Ib Schønberg. Der blev opstillet tombola og en række andre boder med aktiviteter for såvel børn som voksne. Folk fra alle samfundslag deltog i aktiviteterne.
Om det var og er rimeligt at ændre et oldtidsminde på den måde, kan man stille spørgsmålstegn ved, men faktum er, at talerstolen fortsat eksistere. I dag henligger området ved højen som fodboldbane og nærområde for en børnehave.
Det er da lidt interessant, at højen er så gammel og så fyldt med historie - og så ligger den lige på vores vej! Vi går tit derned og tager en lille gyngetur eller løber op og ned af højen. Eller hopper ned fra 'stentalerstolen'!

Ekstra nummer!

Jeg ender sikkert med at blive slagtet for det her indlæg, når Otilia en gang er stor nok til at kunne grave dette frem et eller andet sted ude i cyberspace eller hvad det hedder til den tid! Eller måske den dag jeg bruger det til en tale, når hun en gang bliver 18 (for katten!) - men for søren hvor er det dog kært!

Og der er vist ikke nogen 'ekstra nummer' på hende. Mine børn ligger åbenbart i den nederste del af  normalområdet, hvad ångår størrelse, men det klager jeg (og min ryg) nu ikke over. De er helt perfekte lige som de er!

Her er Tille ved at blive luftet. Hun skulle egentlig bare lige lufte rumpen et øjeblik, mens jeg ryddede op efter hende på badeværelset, men hun er en hurtig kanalje, så hun var straks inde i stuen og grave sit legetøj frem, den lille øgle ;)

Endnu en ting i forrådskammeret

Og så fik jeg endelig gang i sylteriet. Nu har jeg både fået lavet paradisæble-snask - gør sig umindeligt godt på bla. pandekager - men jeg har sørme også fået bakset noget æblesmør sammen. Såre simpelt, næsten gratis (æblerne er fra haven) og super lækkert! Lidt dokumentation følger...

Nu mangler jeg så bare at gå i gang med rødbederne, som har åndet mig i nakken den sidste måned...

Hvad et springvand kan gøre ved én.

Nu tænker I nok, at der kommer et indslag om et af de mange fantastisk spingvand vi har i vores lille hovedstad, Men nej, der må jeg skuffe jer, selvom jeg rent faktisk faldt over en blog, der registrerer springvand mm. i København...hvad man dog ikke vidste, man ikke vidste!
Nå, men den slags springvand jeg tænker på, og som er mest kendt herhjemme, er den slags man kan lave i håret. Sådan et ville Afeline gerne have, da vi skulle i kirke i går. Den er fin med mig - og hvor er det bare skønt at have piger, som man kan lave hårsjov på og med...er ikke helt sikker på, at det var gået lige så smertefrit for sig havde vi haft drenge!
Så der blev lavet et fint lille springvand i håret. Det sjove var dog, da det skulle tages ud inden Afeline skulle i seng...prøv lige at tjekke denne her frisure ud - koslikket bliver ligesom taget til et helt nyt level!

Ihh, altså

I  forgårs da jeg var på vej ud for at hente Afeline i skovbørnehaven, sad jeg i bussen sammen med Otilia. Der sad en mand overfor os, som sagde 'Tillykke' og lykønskede mig med, at jeg var blevet mor. Vi faldt lidt i snak og han fortalte, at han selv havde tre børn fra midt-teenage til begyndelsen af tyverne. Der var flere, der kunne høre vores samtale og han sagde gentagende gange, at det at være forældre var det allervigtigst overhovedet og at få børn var det mest fantastiske man kunne komme ud for. Han skulle af efter nogle stop, så vores samtale blev ikke så lang, men hvor blev jeg dog glad for, at jeg helt ærligt kunne sige, at jeg delte de samme synpunkter med ham. Det gjorde, at jeg at lige blev lidt ekstra glad og opmærksom på mine egne børn, og jeg fik lige et kort øjeblik en fornemmelse for og indblik i den store og ekstremt vigtige opgave man påtager sig, når man vælger at sætte et barn i verden.
Det er uden tvivl også den mest hårde opgave jeg nogensinde har påtaget mig, men det er bestem alt slidet værd. De udviklingsmuligheder der ligger i forældreskabet, venter bare på at man giver sig i kast med dem og at man først og fremmest gør det med KÆRLIGHED. Det er når man ofrer sig selv helt, at man virkelig finder sig selv - ikke på den nemme og 'over-hvor-gærdet-er-lavest'-måde, men gennem dagligt at arbejde hen mod de mål, man har sat for sig selv og sin familie.
Personligt er jeg stadig på begynderstadiet, men ønsket om hele tiden at lære, hele tiden at blive bedre og hele tiden at have vores families mål for øje gør, at jeg får perspektiv og det betyder for mig også et overskud og en forståelse for, hvorfor jeg gør, hvad jeg gør.
Mine to små krudtøgler giver mig i hvert fald kamp til stregen, men jeg elsker dem HELE vejen - uhh, hvor poetisk, det rimede sør'me ;)

Det taler for sig selv...

...Otilia er her for et par uger siden begyndt at kravle, vinke og sige 'ha-hej'...alt fanget i dette lille videoklip!

Efterår

Så har efteråret også gjort sit indtog i kalenderen. Den første kop varme mælk med honning blev drukket i går aftes, for at dulme efterveerne af en sviptur til Oslo med familien - der er efteråret nemlig også begyndt!
Jeg må indrømme, at jeg virkelig godt kan li' efteråret. Der er så mange fuldstændig fantastike projekter jeg kaster mig over hvert år, og vi har også i vores lille familie fået skabt nogle dejlige traditioner, der løber af stablen - faktisk helt indtil jul, så der er nok at tage sig til.
Mange af disse projekter har sjovt nok noget med mad at gøre...hmm...!

Lige nu ligger der f.eks. en bunke rødbeder og venter på at blive syltet.
Jeg skulle egentlig også have fundet en god opskrift på hyldebærsaft, men da jeg var ude og kigge på dem her til morgen, fandt jeg ud af, at jeg var nogle dage for sent på den - det må blive næste år!

Naboens blommer, som de sidste år har forsynet os med skønt syltetøj, er faktisk også klar til at blive smidt i gryden.

Vores brombær har allerede givet afkast og forsætter med at give gode anledninger til at tage ismaskinen i brug.

Vores hindbær giver også et udemærket afkast og pynter fint på havregrøden eller yoghurten om morgnen.

Æblerne skal der selvfølgelig også findes opskrifter frem til snart - paradisæblerne skal der laves grød og gele af.

Nu sidder jeg her og skriver om 'mine' frugter, grøntsager og bær, men sagen er jo den, at det ikke er hele sandheden. Det er jo faktisk min svigerfars, som jeg kan takke for at plantet, passet og plejet alle de ting, som jeg nu høster. Men det skønne ved vores lille 'bofællesskab' er jo, at når jeg sylter (og bager for den sags skyld), så ryger det fluks over på dele-hylden, så alle i familien kan få gavn og glæde af det her over vinteren - brødet bliver dog spist lige med det vuns!
Jeg er stadig novice hvad angår syltningens kunst, men jeg elsker at eksperimentere og lære, så nu er det bare på med forklædet, op med ærmerne og frem med kogegrejet for nu skal der syltes!