Årskortet længe leve!

Nu efter at Nataniel også har fået årskort til Zoo, så skal det jo bruges. Så her i går tog vi pigerne med derind. Vi var så heldige, at vi også fik lov at låne vores niece Linea, så vi kunne tage hende med derind også. Det var en rigtig dejlig tur - det blæste lidt, men solen tittede frem i ny og næ, som det også fremgår af nogle af billederne. De første par billeder er taget inde i det nye 'fuglebur', hvor flamingoen og ibisen bl.a. holder til. Det er lavet super sejt med en lille gangbro, der leder en gennem det kæmpemæssige bur, der består af et kæmpe trådnet, som man faktisk ikke rigtig kan se, så det føles overhovedet ikke som om man er i et bur - en meget sej feature.

Afeline, der lige får sig en happer, mens hun sad og studerede de flotte flamingoer, som vi ikke har kunne se de sidste mange gange, vi har været i Zoo.



Linea fuglte Affis eksempel og fik sig også lige en leverståhejsmad - hvis i synes, at der er rigtig mange billeder af Linea med en masse forskellige dyr, så er det fordi, vi var på en helt speciel mission, da vi var i Zoo. Vi skulle tage så mange billeder af hende med så mange forskellige dyr, som vi kunne (og huskede!). Men hun gør sig jo også ganske udemærket på billeder!

Linea, Afeline (og Otilia) der udforsker de nye interaktive drejehjul, der forklarer og viser årets gang for ibisen.

Det nye flamingo/ibis-land set inde fra et lille udkigshus.

Så nydes der lige en lille bid frokost, alt imens man lige kan kigge lidt på bavianerne.

Afeline begyndte straks at skråle 'En elefant kom marcherende...', da hun sad på træelefanten...vi undrede os over, hvorfor man ikke havde lagt edderkoppe-buret ved siden af elefanthuset...;)

Tjek lige denne her totalt funky elefant - hvis man ser de to billeder her lige efter hinanden, ser det ud som om den laver 'ormen' med sin snabel!! Den var vist bare lidt irriteret over, at den ikke rigtig kunne nå det dejlige, frodige græs, men måtte tage til takke med de få tørre tørve, der var langs kanten af de små træstammer, der lå rundt omkring inde på deres område...

Elefant, check!

Pingvin, check!

Afeline var på vej ned til pingvinerne, men vi nåede heldigvis at hjælpe hende ned inden hun 'kom til' at hoppe ned til lappegåsen, som den jo hed i gamle dage.

Den famøse jeep, der skal prøves mindst en gang, når man er der inde. Her har Afeline taget styringen - og hun var ikke meget for at skulle dele...

...men vi fik hende da overtalt (= tvunget) til at lade andre prøve...!

Zebra og giraf, check!

Flodhest, check!

Så blev der lige malket en ko. Og til stor forargelse for Nataniel, så smider de mælken ud. De må ikke en gang bruge det selv, lade andre smage det eller bruge det i foder. Det skal man eftersigende være godkendt af fødevarestyrelsen for at måtte gøre. Så det var udelukkende for syns skyld, at de kære køer blev malket...sørglig dag for Nataniel.

Ko, check.

Linea var ikke helt glad ved tanken om at sidde oppe på kanten - det kunne jo være, at man faldt ned til koen. Det gjorde hun heldigvis ikke - men det grænsede vist op til det næsten farlige!

De tre tenorer...øh, kameler!

På vejen hjem, da vi skulle skifte bus, havde vi lige tid til at lægge vejen forbi templet, hvor vi fik taget nogle rigtig gode billeder af de store piger. Vi ville også have været inde og sige hej til Mammi og Paps, men de sad i møde så det må vi have til gode til en anden gang!

Da vi så skulle hen og have bussen, lur mig ikke om der så allerede var to barnevogne i den, så vi blev afvist, eller det vil sige at chaufføren slet ikke sagde noget til os. Han undlod bare at åbne bagdøren og at sige noget til os overhovedet. Jeg blev en anelse grumpy, men der var jo ikke noget at gøre ved det.  Så vi gik op til det næste kryds, hvor vi ville kunne hoppe på en anden bus, så vi ikke skulle vente ½ time til den næste kom. Problemet var bare, at den bus aldrig kom, så vi endte med at skulle vente alligevel...men så fik vi jo lidt motion - det var jo ikke fordi, vi allerede havde gået rundt hele dagen og havde trætte børn ;)

Den lidt kedelig slutning til trods havde vi en faktisk en virkelig hyggelig dag. Afeline og Linea kommer så godt ud af det med hinanden, selvom der er tre år mellem dem. Otilia klarede det også bare helt fint - hun er et meget taknemmeligt barn. Forældrene gjorde hvad de kunne for at holde børnene underholdt og de endte faktisk også med at have det rigtig sjovt - så endnu en dejlig tur i det Zoologiske hjørne - man skal jo bruge det årskort!

Verdens bedste lyd...

Afeline havde vist lige brug en lille grinekildetur...så det fik hun! Der findes vist ikke nogen bedre lyd i verden!

Sankthans på Garhøj

I går da det var Sankthansaftensdag, besluttede jeg mig lidt impulsivt, at jeg ville invitere nogle venner på besøg til mad og hygge. Nataniel og jeg havde egentlig aftalt, at vi bare skulle være os, men da Nataniel underviser torsdage aftener her over sommeren, og første er hjemme v 21 tiden, så tænkte jeg, at jeg lige ville peppe aftenen lidt op med dejlige menneskers samvær, lidt god mad og en hyggelig tur ned til den lokale bålafbrænding på Garhøj, der ligger lige nede af vejen fra hvor vi bor.

Så jeg fik købt lidt ind om formiddagen med assistance fra min søster og kom så hjem og gik i gang med at lave mad.

For de interesserede kan det nævnes, at vi fik flødekartofler med svampe og bacon, kidneybønne- og tunsalat (med frisk salat fra haven!), broccolisalat, aubergine- og tomatsalat, krydret kyllingeinderfillet og paneret og friteret pangasiusfillet. Til dessert fik vi en rigtig sommerdessert nemlig chokoladepavlova med flødeskum og friske bær!

Nå, men efter at vi havde spist os mætte tog vi lige en omgang EGO. Spillet varede dog ikke så længe, da der var børn, opvask og forberedelse af dessert, der lige skulle klares, inden vi skulle ned og se bål. Jeg har prøvet at støve Sankthans traditionen op, for at få de reelle facts på bordet, om hvorfor vi fejrer denne tilsyneladende lidt voldsomme tradition, men det forholder sig sådan, at ligesom juleaften, så er Sankthans aften et levn fra hedenske skikke, hvor årets korteste dag, vintersolhverv, og årets længste dag, sommersolhverv, blev fejret. Kristne missionærer og præster fik nyfortolket de gamle skikke, så de kunne bruges til at tjene kristendommens udbredelse. Sankthans eller midsommer har uden tvivl været den vigtigste af midsommerens fester i Norden med spil, dans og drikke.

Tidligere var det opfattelsen, at midsommernatten var fyldt med magiske naturkræfter - både onde og gode. Alle urter og kilder var særligt hellige, og det var tradition at opsøge hellige kilder eller plukke helende urter på denne aften. Til sankthans var mange hellige kilders magiske helbredelseskraft stærkest, og folk valfartede til dem i kildetiden, som startede ved Sankthans og sluttede på Frue Dag, 2. juli.

På bålet er der traditionelt placeret en figur, der ligner en heks. Heksene flyver ifølge overleveringen til Bloksbjerg i Harzen Sankthans aften og -nat. Både bål og heks er en ny tradition, som stammer fra tyske håndværkere, der i 1860'erne besøgte Kalundborg. Der har ganske vist fundet hekseafbrændinger sted i dansk historie, men de er altså ikke forbundet med de traditionelle midsommerfestritualer, selv om de bønder, der afbrændte bål på denne aften, troede på hekse. Formålet med bålet var at skræmme hekse og onde ånder væk, frem for at brænde dem af.

Nu om dage markeres Sankthans ved offentlige og private arrangementer. Mange foreninger afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, derpå antændelse af bålet, og mens flammerne slikker op imod sommeraftenen synger alle Midsommervisen.

Se, det var så en ordentlig smøre bare for at fortælle, at vi rent faktisk hyggede os rigtig meget i går aftes, og at vi nød at være i dejligt selskab.  Her følger lige nogle billeder - der er desværre ikke nogle af maden og af hyggen herhjemme, men der er da et par stykker fra selve bålfesten på Garhøj!

 

Afeline og Otilia, der lå og legede rundt på gulvet, alt imens moderen var travlt optaget af at forberede maden til vores lille intermistiske get-together.

Her ser vi Inéz (selvom hun prøvede at snige sig ud af billedet....men nej, ingen slipper forbi min linse!), Mammi, Paps, Sebastian og Calle.

 Min smukke GRAVIDE lillesøster Rebecca og Jared (der er årsagen til, at hun buler lidt...hihi! ;)

Afeline og jeg fik sneget os forbi menneskemængden for at se det store bål blive tændt. Det eneste der var lidt, skal vi sige fesent var, at det var et meget hurtigt bål og blev futtet af på relativt kort tid. Heksen som jo ifølge traditionen skal sidde på toppen af bålet, blev kastet på bålet umiddelbart inden det blev antændt, og jeg må tilstå, at det nok var en temmelig kedelig affære med den heks. Det lignde bare en bunke tøj, der var bundet om en pind, men den blev da futtet af, til stor begejstring for dem, der så på!

 Inéz og Eya.

Nataniel og Otilia. Hun var sådan set faldet i søvn, inden vi gik derned, men lyden fra menneskemængden må have sat gang i hendes festgen, for hun ville da ikke gå glip af noget som helst, da hun først blev hevet op af liften. Og da jeg jo forventede, at hun ville sove, så havde jeg hverken en fleece, strømper eller hue med til hende, så vi måtte indvikle hende i dynen, så godt vi nu kunne, så hun ikke blev alt for kold!

Der var is til alle børnene efter at bålet var blevet tændt, og det var Afeline meget glad for, selvom hun var ret så træt. Hun valgte selvfølgelig den allerstørste is hun kunne få fingrene i, så den skulle jo lige konsumeres, alt imens hun lyttede til lidt carribisk musik, der spillede for os alle.

Sovetrynen

Afeline faldt i søvn i stuen her til aften, da jeg både skulle amme Otilia og se 'Project Runway' på samme tid - ja, jeg ved det godt, men det var sæsonafslutningen, så jeg SKULLE se det...! Men det betød jo så, at Afeline faldt i søvn på sofaen, og man må da sige, at hun gør det med en eller anden form for stil!

Det her er så taget for nogle dage siden, da hun havde lidt feber og var ganske sløj. Hun tog simpelthen sin pude og dyne, placerede sig ned midt på stuegulvet og lagde sig til at sove - og det er faktisk tegnet på, at hun er syg. Det har hun gjort alle de gange hun har været syg (som heldigvis er meget få). Den dag gjorde hun det ovenikøbet to gange - og så kan man være ganske sikker på, at hun virkelig er syg!

Det her er så den anden gang hun faldt i søvn den dag, og her sammen med sin elskede drikkedunk og en lille bid ostemad i hånden. Hun var temmelig sølle den dag, men ganske rolig, så jeg fik faktisk - tro det eller ej - slappet af, da Otilia sov sine lurer. Det skal dog lige siges, at Afeline ikke er syg længere, hvilket alle i familien godt kan bevidne. Hun er i den grad i fuldt vigør og klar til sjov og ballade!

Lillesøsterens lod

Som lillesøster kan jeg kun forestille mig, hvad man må finde sig i fra sine større søskende. Da jeg selv er den ældste, har jeg været den, der har tyraniseret, kostet rundt, bestemt og sørget for mine mindre søskende - noget jeg bestemt ikke altid er helt stolt af, når jeg tænker tilbage. Men med det sagt, har jeg dog stiftet fred med ALLE mine søskende, og den dag i dag er vi faktisk alle bedste venner - så det er godt, at vi i vores familie tror på tilgivelse!

Afeline er jo også en storesøster, og jeg får en gang imellem flashbacks til min egen barndom, når jeg ser, hvordan hun er sammen med Otilia. Jeg kan se, at hun virkelig prøver at være sød ved hende, men nogle gange er fristelsen bare for stor og så bliver der lige klemt, nevet, slået, skubbet, drillet osv. bare for at se hvad det sker. Så lige som vi som forældre er midt i en læreproces mht. at tackle de opdragelsesmæssige udfordringer, disse situationer bringer, så kan jeg se, at begge piger også lærer noget - de sommetider lidt uretfærdige omstændigheder til trods!

Jeg fik lige fanget et sådan øjeblik her til morgen!

Mor Affi

Jeg tror, at når man bliver storesøster, så kommer nogle af de naturlige moderinstinkter til overfladen. Afeline har  altid været glad for at lege med dukker, og det er tydeligt at se, hvordan hendes moder-gen kommer til udtryk gennem hendes leg. Hun er (for det meste) meget omsorgsfuld og opmærksom, når hun leger, men det hænder dog, at dukkerne også lige får lov til at få sig en flyvetur, hvis hun ikke er helt tilfreds med dem.

Tillepot 5 måneder gammel!

I går kunne vi fejre, at Otilia blev 5 måneder. Hun er virkelig en velsignelse for vores familie og hendes glade tilgang til verden smitter af på os alle sammen! Her følger en lille potpourri af billeder af 'fødselaren'.

Strandtur anno 2011

I går da det var 2. pinsedag, var det tid til familien Haibrock og Co's årlige strandtur. Noget der efterhånden har eksisteret i over 40 år! Og som traditionen foreskriver, så mødtes vi op på Holmevej kl. 10. Vi fik pakket bilerne og kørte så afsted. Ca. halvvejs på turen op mod Gilleleje stoppede vi for at finde brænde og pølsepinde.

Morfar med sin 'fangst'.

 Afeline og Linea med ders fangst - med lidt hjælp!



 En hygge-svingtur hos morfar.



 Spot en baby!

 Brænde-bæring!

 Myggestiks-kløning - jeg tror Thais vinder!

 This is the place...om end en anelse overskyet, men dog stadig varmt nok til at have strand-outfitet på!

 Mammi der slapper lidt af med en god bog.

 Vores afdeling - med skygge og et stk. sovende Tille i baggrunden!

 Her gør Tanni og Thais klar til vores udspringskonkurrence. De fjerner sten, så vi ikke kommer alt for meget til skade!

 Hoppeglade mennesker...

 Paps og Tille der deler en gulerod.

Charmerende, ikke sandt!?

Her er et lille klip fra vores hoppekonkurrence i de sandede bakker.

En helt igennem vidunderlig dag, der bl.a. bød på båltænding, pølseristning, kartoffelsalatspisning, boulespilning, boomerangkastning, hoppeudspringning, stenindsamling, havbadning, skræntrulning, svævebaneflyvning, onkel-niecevandring, kagesmagning, terningespilning, spørgsmålsbesvarning, strandspilsspilning, læseafslapning, isspisning, solbadning, vindblæsning, tilskadekomning (dog ikke alvorligt), forsoning (oven på uheldet) og SUPER meget sjov og ballade med vores helt igennem fantastiske familie, som vi elsker overalt på jorden!