De sidste par uger har vi haft besøg af noget af familien fra England. Det har været vidunderligt at være sammen med dem og at se børnene lege og hygge sammen fra tidlig morgen til sen aften. De unger elsker virkelig hinanden!
Det har også været påske og fuldstændigt fænomenalt vejr - en kombination vi syntes meget godt om. Desværre har jeg ikke fået taget nogle billeder af alle festlighederne, selvom muligheder såmænd har været der, men så fik vi solet, hygget og leget i stedet.
Otilia er kommet i den fase, hvor alt bliver puttet i munden. Vi ved jo, at hun allerede er meget glad for sin tommelfinger, men nu er hun begyndt at holde fast i alle mulige andre ting samtidig, og det kan til tider skabe lidt frustration hos den unge dame. Her ligger hun med sin barnevognskæde, som hun er blevet meget glad for!
Dette billede blev taget i går aftes, da Afeline var lidt pyldret og derfor fik lov til at falde i søvn på sofaen (måske var det også fordi, der var noget i fjernsynet, som moderen her meget gerne ville se...;)
Men Afelines ting for tiden er, at hun ligger på meget opfindsomme måder, når hun sover. Det her er så bare en af dem!
Det her er vores Tripple Chocolate Cookie blomster-potte-plante. Den blev lavet til ære for Sebastian, som havde fødselsdag i weekenden. Vi brugte også den samme idé, da vi tog på sygebesøg hos min mor, som lige var blevet opereret i knæet - der faldt den også i god jord, så at sige!


