Nyt fra kælderen

De sidste par uger har vi haft besøg af noget af familien fra England. Det har været vidunderligt at være sammen med dem og at se børnene lege og hygge sammen fra tidlig morgen til sen aften. De unger elsker virkelig hinanden!

Det har også været påske og fuldstændigt fænomenalt vejr - en kombination vi syntes meget godt om. Desværre har jeg ikke fået taget nogle billeder af alle festlighederne, selvom muligheder såmænd har været der, men så fik vi solet, hygget og leget i stedet.

Otilia er kommet i den fase, hvor alt bliver puttet i munden. Vi ved jo, at hun allerede er meget glad for sin tommelfinger, men nu er hun begyndt at holde fast i alle mulige andre ting samtidig, og det kan til tider skabe lidt frustration hos den unge dame. Her ligger hun med sin barnevognskæde, som hun er blevet meget glad for!

Dette billede blev taget i går aftes, da Afeline var lidt pyldret og derfor fik lov til at falde i søvn på sofaen (måske var det også fordi, der var noget i fjernsynet, som moderen her meget gerne ville se...;)

Men Afelines ting for tiden er, at hun ligger på meget opfindsomme måder, når hun sover. Det her er så bare en af dem!

Det her er vores Tripple Chocolate Cookie blomster-potte-plante. Den blev lavet til ære for Sebastian, som havde fødselsdag i weekenden. Vi brugte også den samme idé, da vi tog på sygebesøg hos min mor, som lige var blevet opereret i knæet - der faldt den også i god jord, så at sige!

Dagen-derpå-legeplads-udflugt

Efter en veludført og veloverstået fødselsdagsfejring af undertegnede i fredags, havde vi brug for at komme lidt ud for at blive luftet lidt og ikke mindst for at få rørt os lidt - vi havde en ret hæftig mængde sukker, der skulle forbrændes efter fødselsdagen (et indlæg kommer ganske snart med billeder fra festlighederne!). Så her følger en serie af billeder fra vores lille udflugt!



Hihi, billedet er vist ikke det mest flaterende - sukkeret har vist sat sig lidt for hurtigt på (dobbelt)hagen!

Afeline aka Lille Virgil

Jeg er fra den generation af børn, der voksede op med 'Otto er et næsehorn', 'Gummi-Tarzan' og 'Lille Virgil'. Så netop disse historier kan mine søskende og jeg ganske godt - og specielt Lille Virgil, som nærmest har kult-status hjemme hos os. 

Selvom vi har fået læst historien højt mange gange, så må vi jo nok indrømme, at vi sværger lidt til filmatiseringen af bogen. Vi ynder derfor ved en hver given lejlighed at citere frit fra netop denne film - det vil man vide, hvis man er så priviligeret at være en del af den aller inderste kreds ;)

Når alt dette nu er nævnt, så kommer det sig af, at jeg havde Afeline i bad her den anden dag, og da jeg var i gang med at rede hende hår, fik jeg lige pludselig, hvad jeg troede var deja-vu. Men det var det altså bare ikke. Jeg fór derfor straks ind og hentede kameraet, tog et billede og strøg ind til computeren igen - til meget stor undren for min mand (som nu var overladt til at gøre Afeline færdig!).

Det viste sig nemlig, at selveste min efterhånden store pige til forveksling ligner Lille Virgil fra en meget elsket og kendt scene fra filmen - Oscars fødselsdag!

Se selv!

Øjne på fingrene

Som barn (og somme tider også som voksen) får man tit at vide, at man ikke ser med fingrene. Afeline kan med rette modbevise dette, da hun her forleden havde fundet sine øje-klistermærker fra LEGO frem og sat dem fast på alle sine fingre...så herhjemme kan man altså godt se med fingrene!

Klattede dage

Vi danskere har en utrolig evne til at tro, at bare fordi solen viser sig en halv dags tid, bare fordi det er en anelse vindstille og bare fordi det er over 10'C, at så er det tid til at smide det tunge vintertøj. Det er da også fristende, når de længeventede lune solstråler varmer ens kinder, men det har også sin bagside! 

I lørdags var Afeline ude det meste af dagen sammen med sin far, sin onkel og sin fætter og kusine. De skulle ordne haven lidt, og det fik de da også gjort, rigtig fint endda! Desværre resulterede den lille 'udedag' i, at Afeline nu er rigtig godt forårsforkølet og har været det de sidste 4 dage. Det betyder snot over det hele, lidt feber ind imellem og en MASSE pylrethed - ikke til nogens fornøjelse, men forhåbentlig går det snart i sig selv igen.

Afeline og jeg blev enige om at vi hellere måtte tage nogle rigtig grimme billeder af den rigtig grimme sygdom...så de følger herefter - dog er det sidste en anelse kønnere, selvom hun har godt blanke øjne og en god snottud!