Jeg havde det privilegium at tale til nadvermødet (gudstjenesten) i søndags. Jeg fik rigtig mange positive tilbagemeldninger og derfor har jeg besluttet mig for, at jeg vil dele denne tale med dem af jer, der måtte ønske at læse den. Den handler om, hvad et vidnesbyrd om Jesus Kristus er, om hvordan man modtager det og hvad ens ansvar er, når man har modtaget det.
"Normalt når man skal holde tale, ender man ofte op med at sidde lørdag aften og nat og knokle for at få talen færdig. Det var for en gangs skyld ikke tilfældet med mig, så i går var jeg i biografen og se en rigtig katastrofefilm film, der handlede om jordens undergang. Men jeg gik meget skuffet derfra, for det var hverken en særlig velskrevet historie eller godt skuespil, men den portrætterede fint, hvor mange usikre faktorer, vi som mennesker er omgivet af, og som meget nemt kan slå os ud af kurs.
Ældste Richard G. Scott har sagt, ”I denne usikre verden er der nogle ting, der aldrig ændrer sig; vor Himmelske Faders fuldkomne kærlighed til enhver af os; visheden om, at han er der og altid lytter til os; eksistensen af urokkelige, uforanderlige sandheder; den kendsgerning, at der findes en plan for vores lykke; visheden om, at succes i dette liv opnås ved tro på Jesus Kristus og lydighed mod hans lærdomme takket være hans forsonings forløsende kraft; vished om liv efter døden; den kendsgerning, at vores forhold afgøres af, hvordan vi lever her. Hvorvidt vi anerkender eller ikke anerkender disse sandheder ændrer ikke på, at de eksisterer. De er de grundlæggende byggeklodser i et levende vidnesbyrd. Et stærkt vidnesbyrd er den urokkelige grundvold for et trygt, meningsfyldt liv, hvor fred, tillid, lykke og kærlighed kan trives. Det er fast forankret i overbevisningen om, at en alvidende Gud styrer sit værk. Han vil ikke svigte. Han vil indfri sine løfter. ”
Jeg har været så privilegeret, at jeg, ligesom Nefi fra Mormons Bog, er blevet opdraget og undervist af ’agtværdige forældre’, der har kendt til evangeliets principper og værdier og derfor har undervist mig i netop disse sandheder. Det betyder, at jeg har været vant til at være i et hjem, hvor der det meste af tiden har været mulighed for, at Helligånden kunne være til stede, hvor vi har holdt familieaften sammen, og hvor vi har forsøgt at bede og studere sammen. Alle disse ting har været med til at danne et solidt fundament, så at jeg for mig selv havde mulighed for at modtage og udvikle et vidnesbyrd om, at jeg har en himmelsk Fader, der elsker mig, at Jesus Kristus er min frelser, at kirken blev genoprettet gennem Joseph Smith, at Mormons Bog virkelig er sand, at Herren har ledt sin kirke gennem profeter, og at Thomas S. Monson er den profet i dag. Men hvordan kan jeg så vide alle disse ting?
Selvom der ikke er nogen fuldstændig formel på, hvordan vi hver især modtager et vidnesbyrd, er der dog et mønster, der kan hjælpe os på vej. Et vidnesbyrd er noget man får over tid, gennem erfaring og ved kontinuerlig efterlevelse af evangeliet. Det kræver en aktiv og konstant indsats.
Hvad er så et vidnesbyrd?
Et vidnesbyrd er en personlig åbenbaring fra Gud, der bevidner sandheden af Jesu Kristi evangelium, og dette kommer gennem Helligåndens gave og kraft. Det efterlader et dybt og vedvarende indtryk på sjælen. Vores individuelle vidnesbyrd er det, kirken er bygget på og opretholdes af.
Ældste Richard G. Scott har sagt,
”Et vidnesbyrd styrkes af åndelige indtryk, som bekræfter gyldigheden af en lærdom, en retskaffen handling eller en advarsel om overhængende fare. Ofte ledsages en sådan vejledning af stærke følelser, som kan gøre det svært at tale og som giver os tårer i øjnene. Men et vidnesbyrd er ikke en følelse. Det er selve indbegrebet af en karakter, som er vævet af tråde af utallige korrekte beslutninger. Disse beslutninger træffes med tillidsfuld tro på det, man tror på, og som, til at begynde med, ikke ses. Et stærkt vidnesbyrd giver fred, trøst og vished. Det danner den overbevisning, at hvis man konsekvent efterlever Frelserens lærdomme, bliver livet smukt, fremtiden tryg, og man vil modtage styrke til at overvinde de udfordringer, som møder os på vor vej. Et vidnesbyrd vokser ud fra en forståelse af sandhed, udskilt fra bønner og granskning af skriftens lære. Det næres ved efterlevelse af de disse sandheder i tro og den sikre tillid til, at de lovede resultater nok skal komme”.
Hvordan modtager vi et vidnesbyrd?
Et vidnesbyrd er meget personligt og sætter store krav til os. Ældste Robert D. Hales har sagt, ’Der er ingen større søgen i livet vi kan påbegynde end at få et vidnesbyrd om sandheden’. Men et stærkt vidnesbyrd kan ikke bygges på en svag grundvold. Ældste Hales siger videre ’Vi må derfor lade være med at foregive, at vi tror på noget, når vi ikke er sikre på det. Vi må stræbe efter at modtage et bekræftende vidnesbyrd. Vi må anråbe Gud i kraftig bøn, vi må leve retskaffent og søge en åndelig bekræftelse. Det vidunderlige ved Herrens lærdomme er, at de er sande, og at vi selv kan få det bekræftet. Vi må være konstant opmærksomme over for den vejledning, som kommer gennem Åndens stille, sagte røst. Vi må fortælle vores himmelske Fader om vores følelser, vores behov, vores bekymringer, vores håb og drømme. Vi må tale med fuld tillid til ham i visheden om, at han hører og svarer. Efter det må vi tålmodigt fortsætte med at gøre det, som vi ved, er rigtigt, mens vi venter på det svar, som kommer på den måde og på det tidspunkt, som Herren finder mest passende’.
Det vil altså sig, at hvis vi ønsker at modtage et vidnesbyrd, må vi for det første have et oprigtigt ønske om at kende sandheden og vi må udtrykke dette ønske i ydmyg bøn til vores himmelske fader.
Dernæst må vi søge i skrifterne. Skrifterne er fyldt med vidnesbyrd fra dem, der er gået forud for os. Og selv om de for længst er døde, kan de nå vore hjerter og bringe fred til vores sind og vejlede os i vore liv.
Så må vi også grunde over de sandheder, vi lærer om evangeliets principper. Vi må efterleve og efterprøve dem. Moroni sagde, at ’tro er det, som man håber på og ikke ser; bestrid det derfor ikke, fordi I ikke ser det, for I modtager intet vidnesbyrd, førend jeres tro er blevet prøvet’ (Eters bog 12:6). Når vi konsekvent efterlever evangeliet, vil vi modtage et vidnesbyrd om dets sandhed gennem Helligåndens kraft. Gennem hele denne proces må vi fortsætte med at bede om Herrens vejledning og hjælp. Alle de sandheder vi lærer, vil med tiden passe sammen og blive til et stærkt og sikkert vidnesbyrd.
Vi må ligeledes være ydmyge og modtagelige. Vi må have ører til at høre, når vores himmelske fader leder os til nogen, der kan belære os om Jesu Kristi evangelium. Det kan være en lærer, et familiemedlem, en nabo, en ven. Det kan være en missionær, men så snart vi beder, studerer og har tro og et ønske om at kende til åndelige anliggender, så vil Herren sørge for en måde, hvorpå vi kan modtage yderligere lys og kundskab, som vi må gøre vores bedste for at efterleve i vores liv.
Hvad er vores ansvar, når vi har modtaget et vidnesbyrd?
Vi må for det første leve vores vidnesbyrd. Ved at leve vores vidnesbyrd, viser vi Herren vores villighed til lydigt at følge frelserens belæringer og profeternes eksempel. Vores vidnesbyrd og eksempel vil kunne hjælpe andre, der søger efter sandheden til at finde den.
For det andet må vi dele vores vidnesbyrd. ’O, gid jeg var en engel’ proklamerede Alma, ’og kunne få mit hjertes ønske opfyldt, at jeg kunne drage ud og tale som Guds basun’. Lad andre vide, at vi ved det. Vi skal fortælle vores familie det, vores venner. Vi skal bære vores vidnesbyrd til faste og vidnesbyrdmøder. Vi vil finde ud af, at når vi deler vores vidnesbyrd bliver det stærkere og der vil være mange omkring os, der også vil ønske at modtage sandheden.
Endelig skal vi være villige til at holde ud til enden. Det er ikke altid bekvemt at vedligeholde et vidnesbyrd om Jesus Kristus. At vedligeholde dette vidnesbyrd kræver det samme som at modtage det. Når vi gennem vores liv forsøger at leve evangeliet, vil vi ofte modtage velsignelser og personlige tilskyndelser, som eksempelvis kan være den gode følelse, der bekræfter sandheden af et princip vi læser i Mormons bog, en tilkendegivelse om et vigtigt valg, vi skal træffe i vores liv, eller en advarsel om en fare vi skal undgå. Alle disse tilskyndelser bekræfter og styrker vores vidnesbyrd om vor frelser Jesus Kristus, hans forsoning for en hver af os og hans genoprettede evangelium. Dette vidnesbyrd vil ændre vores liv. Det vil ændre den måde vi tænker og handler på, og vil have indvirkning på hver eneste prioritet vi sætter og hvert eneste valg vi træffer. Vores vidnesbyrd vil få vores højeste opmærksomhed, når vi indser, at det er det, der skal bringe os og vores familier tilbage til vores himmelske fader.
Herren siger, ’Kom nær til mig, så vil jeg komme nær til jer; søg mig flittigt, så skal i finde mig; bed, så skal i få; bank på, så skal der blive lukket op for jer(L&P 88:63)".
Tale givet til nadvermødet søndag d. 15. november 2009
Hængekøjen er rigtig god både at slappe af i, men også at få sig en ordentlig gyngetur i.
Nyt regntøj og nye støvler - det skal jo indvies - og det blev det også! Det vidner de næste billeder vist også om!
