Jeg ved godt, at Thanksgiving først er d. 25.november, men for ligesom at varme lidt op til det, og for at følge en vens opfordring, vil jeg egentlig gerne hver dag de næste 3 ugers tid gøre opmærksom på 3 ting, jeg er taknemmelig for i mit liv (i vilkårlig rækkefølge) - og det burde ikke være så svært!
* Jeg er taknemmelig for min mand, for det eksempel han er for mig og vores datter. For at han hver dag tager på arbejde for at forsørge sin familie og at han gør det uden at beklage sig. For at han er tjeneste- og samarbejdsvillig. Og selvfølgelig mest af alt for den kærlighed han viser mig hver eneste dag, både i ord og handling.
* Jeg er taknemmelig for min datter. For den glæde hun bringer i vores liv. For den naturlige empati hun har overfor mennesker. For hendes villighed og tålmodighed til at lære. For hendes evne til at kunne udtrykke sig. For hendes måde at vække mig på om morgnen, når hun kravler op i vores seng, lægger sig ved siden af mig, lægger armen omkring mig, kigger mig ind i øjnene og hun siger 'mor, jeg elsker dig bare, og du er min rigtig, rigtig, rigtig gode ven'.
* Jeg er taknemmelig for, at vi har så dejligt et sted at bo (kælderen). For at vi kan være inden for gåafstand af næsten hele vores familie. For at vi har et velfungerende hjem, med mange af de ting vi har brug for, og en (stor) håndfuld af de ting, vi ønsker os. For at vi er kreative, så vi kan få vores familie til at fungere på de kvadratmeter, vi har til rådighed.
3 uger siden



Ingen kommentarer:
Send en kommentar