mandag den 8. august 2011

Blåbær en masse

Vores blåbærbusk står i fuldt flor, og derfor er vi færd med at spise så mange blåbær vi kan, før de sygner hen. Udover bare at spise dem helt friske fra busk, prøver vi også at inkorporere dem i vores mad. Det er blevet til en efter min mening virkelig skøn, frisk blåbær cheesecake, som vist nok er nødt til at blive lavet igen...meget snart!
Opskriften på denne vidundelige kage vil jeg selvfølgelig gerne dele med resten af verden, så her kommer den!

Lulu's blåbærcheesecake

Bund:
100 g digestive kiks
50 g bastogne kiks
2 spsk. sukker
1½-2 tsk. stødt ingefær
75 g smeltet smør

Kagemasse:
400 g flødeost
1 dl sukker
2 tsk. vaniljepulver
4 blade gelatine
2-4 spsk. citronsaft
250 ml fløde, pisket til skum
2-3 spsk. blåbærsyltetøj
300g friske blåbær + 100 g til pynt
Lidt hvid chokolade i store spåner til pynt

Fremgangsmåde:
Pensl bund og sider i en springform med smeltet smør eller smagsneutral olie.
Kom husblasen i en skål i rigeligt koldt vand og stil til side. Læg kiksene i en foodprocessor og findel dem. Hæld blandingen i en mellemstor skål og tilsæt sukker og ingefær. Hæld det smeltede smør over og bland godt. Kom blandingen i den klargjorte form og tryk kikseblandingen godt ned i bunden og glat den ud. Stil formen i køleskabet mens du arbejder videre.
Med et piskeris eller en håndmixer blandes flødeosten med sukkeret og vaniljen til det er cremet. Den blødgjorte gelatine kommes i en varmeresistent skål med det vand, der hænger ved og smeltes - enten over vandbad eller i 7-10 sek. i microovnen. Kom citronsaften ved og bland godt. Hæld det derefter i osteblandingen og rør det godt rundt. Fold det piskede flødeskum i og vend syltetøjet og blåbærene i. Kom blandingen over bunden og overdæk kagen med folie eller film og stil den i køleskabet i mindst tre timer.
Når kagen har kølet, tages den ud af formen og pyntes med de resterende blåbær og chokoladen! Voila!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar