I går d. 30. april havde Nataniel og jeg 4 års bryllupsdag (det hedder eftersigende 'blomsterbryllup') - og hold da op hvor tiden bare er fløjet af sted! 
I år var det hans tur til at finde på hvad vi skulle lave.
Jeg regnede faktisk bare med, at vi bare skulle spise lidt mad og så hygge lidt foran fjernsynet. Men men men, dem der kender Nataniel ved, at der i hans ordforråd ikke er noget, der hedder 'bare' eller 'normal' for den sags skyld.
Så efter at vi var stået op og havde hygget lidt med noget morgenmad, tog vi et lille smut til Lyngby for at tulle lidt rundt. Vi kiggede lidt på køkkenting (surprise, surprise) og spiste derefter frokost på vores stamrestaurant (shawarmahouse). Vi tog hjem og da Nataniel havde lagt et par sten på svigerforældrenes terrasse, spiste vi og lagde lille Affi i seng (hun sov faktisk bare derud af!).
Så inviterede Nataniel mig ovenpå - hvor han havde lavet stor hjemmebiograf (han havde lånt en projektor) og så lå vi og drak sodavand, spise brownie og popcorn fuldstændig uforstyrret, bare ham og mig! Det var nærmest den bedste gave han kunne give mig - tid til at slappe af sammen! Så jeg var glad (og træt bagefter fordi det blev 1 ½time over min normale sengetid ;).
Det var ikke så meget det, at vi så film sammen, men det faktum, at han huskede, at vores allerførste 'date' foregik i selvsamme rum, hvor vi også så film sammen, mange år forinden...så selvom min elskede fylder rundt til oktober (30 år), husker han stadig lidt fra livet inden vi blev gift!
Har jeg bare lige verdens bedste mand?! Det tror jeg vistnok!
I år var det hans tur til at finde på hvad vi skulle lave.Jeg regnede faktisk bare med, at vi bare skulle spise lidt mad og så hygge lidt foran fjernsynet. Men men men, dem der kender Nataniel ved, at der i hans ordforråd ikke er noget, der hedder 'bare' eller 'normal' for den sags skyld.
Så efter at vi var stået op og havde hygget lidt med noget morgenmad, tog vi et lille smut til Lyngby for at tulle lidt rundt. Vi kiggede lidt på køkkenting (surprise, surprise) og spiste derefter frokost på vores stamrestaurant (shawarmahouse). Vi tog hjem og da Nataniel havde lagt et par sten på svigerforældrenes terrasse, spiste vi og lagde lille Affi i seng (hun sov faktisk bare derud af!).
Så inviterede Nataniel mig ovenpå - hvor han havde lavet stor hjemmebiograf (han havde lånt en projektor) og så lå vi og drak sodavand, spise brownie og popcorn fuldstændig uforstyrret, bare ham og mig! Det var nærmest den bedste gave han kunne give mig - tid til at slappe af sammen! Så jeg var glad (og træt bagefter fordi det blev 1 ½time over min normale sengetid ;).
Det var ikke så meget det, at vi så film sammen, men det faktum, at han huskede, at vores allerførste 'date' foregik i selvsamme rum, hvor vi også så film sammen, mange år forinden...så selvom min elskede fylder rundt til oktober (30 år), husker han stadig lidt fra livet inden vi blev gift!
Har jeg bare lige verdens bedste mand?! Det tror jeg vistnok!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar