torsdag den 23. april 2009

there's a first for everything...

'Nå, så nu blogger du?' var de ord, der mødste mig, da jeg forsøgte at overbevise min mand om, at det da måtte være en god idé. Og ja, sandheden er, at jeg ikke ved så meget om det, men kun har hørt positivt om det - så nu er det min tur til at prøve kræfter med fænomenet.

Jeg burde måske i virkeligheden hellere sætte mig ud i det dejlig solksinsvejr, på den dejlige terrasse, men lige nu virker den kølige kælder en anelse mere tiltrækkende. Så her sidder jeg altså, mens den lille Afeline sover lige uden for vinduet i sin barnevogn, og Nataniel står i værkstedet og er i gang med et af sine mange projekter - som jeg synes er helt i orden han bruger tid på, nu han har den.

Ja, for det er jo sådan, at jeg går hjemme på barsel indtil en gang i juli måned og Tanni han er arbejdssøgende, så vi tuller lidt rundt herhjemme og nyder tiden med vores lille prinsesse. Så lille er hun nu heller ikke. Sundhedsplejersken lagde vejen forbi i onsdags og dommen over den lille lød 8 kg og 71 cm og 8 måneder gammel, så det er jo ikke helt i skoven!
Nå, når man taler om solen...tja, så vågnede Afeline og det betyder, at det er tid til sjov og ballade, så nu er det væk fra skærmen og ned på legetæppet...!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar