mandag den 15. november 2010

* Jeg er taknemmelig for, at vi i danmark har et godt offentligt transportsystem, der gør det muligt, også for barnevognsfolket og de gangbesværede gravide, at kunne komme rundt!

* Jeg er taknemmelig for, at når man beslutter sig for at være ærlig i sin omgang med sine medmennesker, at der så sker fantastiske små mirakler! Jeg skulle hjem med bussen, og jeg stod et øejeblik og overvejede om jeg skulle 'snyde' og bare vise mit klippekort, som var udløbet 5min. tidligere. Men jeg kom i tanke om, at jeg jo har besluttet mig for at være ærlig i alle ting, så derfor gik jeg op til chaufføren (som tilfældigvis var den samme, jeg harvde kørt med på vejen ud) og sagde, 'jeg må nok hellere klippe, jeg kan se, at min billet lige er udløbet'. Så tog han mit klippekort, kiggede på det og sagde, 'gå du bare ned igen, du behøver ikke at klippe en gang til'. Jeg blev simpelthen så glad over, at jeg havde besluttet, at jeg ville være ærlig og jeg er sikker på, at jeg blev velsignet ovenfra for at have gjort det rigtige selv i de små og måske umiddelbart ubetydelige ting. Men jeg er overbevist om, at det er gennem ALLE vores handlinger, at vi virkelig har mulighed for at vise hvem vi er og hvad vi står for!

* Jeg er taknemmelig for min lillebror. For hans dejlige knus og kram. For hans villighed til at hjælpe ikke kun sin familie, men alle der måtte have brug for det!

søndag den 14. november 2010

* Jeg er taknemmelig for, at min far er uddannet zoneterapeut, så han kan trykke lidt på fusserne og lindre en gravid datters mange bækkensmerter i tide og utide!

* Jeg er takenmmelig for min første lillesøster. For vores evne til at kunne samarbejde. For vores fælles interesse og passion for mad, desserter og alt der kan bruges, laves og foregå i et køkken! For hendes gode eksempel og fordi hun er min bedste ven!

* Jeg er taknemmelig for, at jeg indimellem oplever fordelene ved at være tålmodig, selvom det langt fra er en af mine bedste evner.

lørdag den 13. november 2010

Duften af tryghed!

* Jeg er taknemmelig for duften af hjemmelavede, nybagte boller.

* Jeg er taknemmelig for duften af rent sengetøj.

* Jeg er taknemmelig for duften af frostvejr.

fredag den 12. november 2010

Weekend!

* Jeg er taknemmelig for, at Nataniel som udgangspunkt har fri om fredagen og at vi kan få en forlænget weekend sammen. Så kan vi få gjort en masse ting sammen som en familie - og det værdsætter jeg!

* Jeg er takenmemlig for, at jeg gang på gang bliver bækræftet i, at det at jeg har valgt at gå hjemme med vores børn de første år af deres liv, bliver understøttet både af forskning og min egen overbevisning. Undersøgelser viser, at børns tilknytningsmønstre, even til at mestre frustration og modgang samt dannelsen af identitet og persolighed,og dermed også hjernenudviklingen, er afhængig af forældrenes påvirkning. Forskning viser, at dannelsen af vores personlighed og identitet bl.a. opstår i takt med hjernes udvikling og at hjernen kun udvikler sig optimalt under de rette omstændigheder - dvs. i kraft af en holdbar og funktionsduelig kontakt med os som forældre og de nærmeste andre voksne. Endvidere er hjeneudviklingen ikke jævn, den foregår i spring. Fra ca. en måned inden barnet fødes og op til omkring toåralderen formes alle de store strukturer i hjernen, som skal bruges og bestå resten af livet!!!
Hvor vigtigt er det så ikke, at vi som forældre er den primære kilde til opdragelse, indflydelse og påvirkning af vores børn!

* Jeg er taknemlig for dem, der gider at afse tid til at læse min blog...;)

torsdag den 11. november 2010

På den igen!

* Jeg er taknemmelig for, at der idag kun er to måneder til jeg skal føde!

* Jeg er taknemmelig for, at jeg kan hvile mig i løbet af dagen, når Afeline sover sin middagslur!

* Jeg er taknemmelig for min lillesøster nr. to, som tjener en fuldtidsmission i Albanien. For det store eksempel hun er for mig på uselviskhed og tjenestevillighed. For de dejlige breve hun sender og for den fremgang jeg kan høre, hun har både med sproget, med menneskerne og med sit vidnesbyrd!